SØNDAG ER STORE KAMPDAG FOR BÅDE HERRE- OG KVINDEHOLDET
13.03.2022 08:33
Kl. 13 spiller AGF Kvindefodbold pokalsemifinale og kl. 16 gælder det 3F Superliga-kampen mod Brøndby. En stor kampdag for begge hold, der nu er klar med dagens trupper.
Begge vores førstehold skal i aktion i dag. Først kvinderne som spiller den første af to pokalsemifinaler mod Fortuna Hjørring i Aarhus på Fredensvang.
Her er der kampstart kl. 13 og takket være Arbejdernes Landsbank er der gratis adgang til kampen.
Truppen til kampen er nu klar og den ser sådan her ud:
Katrine Svane, Tina Fremo, Ásla Johannesen, Sofie Vendelbo, Christina Ravn, Lea Bjerregrav, Jenna McCormick, Sofie Bloch, Maria Denius, Maria Herdel, Johanne Guldbæk, Caroline Ahrendtsen, Maria Olsen, Helena Pedersen, Hannah Holgersen, Kathrine Spanner, Emma Andersen.
Også herrerne skal i kamp i dag i et klassisk opgør i dansk fodbold, når vi møder Brøndby IF på Brøndby Stadion i 3F Superligaens 21. runde.
Her har værterne meldt udsolgt på stadion og også udebaneafsnittet bliver velbesøgt med over 1.100 AGF’ere klar til at bakke holdet op.
De fremmødte fans kan se en trup, der består af:
Jesper Hansen, Daniel Gadegaard, Yann Bisseck, Frederik Tingager, Eric Kahl, Alexander Munksgaard, Oliver Lund, Anthony D’ Alberto, Sebastian Hausner, Nicolai Poulsen, Mikael Anderson, Jack Wilshere, Jón Thorsteinsson, Albert Grønbæk, Frederik Brandhof, Mustapha Bundu, Patrick Mortensen og Dawid Kurminowski
Dermed er der kun en enkelt ændring i forhold til seneste kamp. Nemlig, at Oliver Lund - der var ude med sygdom i seneste runde - erstatter Thomas TK, der glider ud af truppen.
Er man ikke med på Brøndby Stadion kan man se kampen på Canal9/Eurosport og som vanligt følge med på vores live-twitter.
Held og lykke til begge hold i dag. KSDH!