LEDIGE JOBS I AGF TALENT

01.03.2022 13:34

Kunne du tænke dig at være en del af AGF's talentafdeling? Lige nu søger vi holdledere til vores ungdomshold, og er du under 18 år har du også mulighed for at få et fritidsjob som vaskedreng- eller pige.

Til jobbet som holdleder for vores talenthold søger vi personer, som kan hjælpe med en række praktiske opgaver i forbindelse med primært kampe, men også indimellem på træningsdage, og som derudover:

  • Er udadvendte med stærk energi over for drengene, og som bringer smil på læberne.
  • Er positive og med lysten til at deltage i kampe og turneringer.
  • Vil være med til at dyrke og styrke fællesskabet.
  • Har lyst til at deltage i kampe og stævner.
  • Besidder personlige kvaliteter og er god til at hygge med drengene og skabe god stemning.

Du bliver en del af:

  • Et spændende og udviklende elitemiljø i AGF.
  • Et trænerteam, hvor der altid arbejdes med at gøre spillerne bedre individuelt og kollektivt.       
  • Et team, som sætter stor fokus på fællesskabet omkring holdet. 

Har ovenstående fanget din interesse, så send en mail til Søren Teglgaard Jørgensen på [email protected] hvori du beskriver dig selv med nogle få ord. Vi vil derefter tage kontakt til dig.

-------------------------

Er du på udkig efter et fritidsjob?

Er du under 18 år og på udkig efter et fritidsjob, så søger vi vaskedrenge eller -piger til at vaske kamp- og træningstøj. Der er tale om timelønnet arbejde, der for det meste foregår i tidsrummet 17-21 på hverdage, og du skal være indstillet på min. to arbejdsdage om ugen.

Hvis det har din interesse, er du velkommen til at skrive til Søren Teglgaard Jørgensen på [email protected].

KONCERNPARTNERE