KOM TIL KAMP OG VIND EN PLÆNEKLIPPER

31.03.2022 05:15

Alle der kommer til Legendernes Dag får chancen for at vinde en plæneklipper.

I sin tid kaldte landstræner Richard Møller Nielsen, Stig Tøfting for plæneklipperen. Et kærligt skudsmål til en spiller, der kom rundt i alle hjørner af en fodboldbane og kunne efterlade den flot ryddet.

Så selvfølgelig får alle på Ceres Park på søndag nu chancen for at vinde en plæneklipper, når vi hylder Stig Tøfting som Årets Legende 2022 i AGF.

Det er BAUHAUS, der har sat en flot ny Ryobi el-plæneklipper på højkant blandt alle, der enten indløser billet eller bruger sit sæsonkort til søndagens kamp, hvor vi trækker lod om plæneklipperen - altså ikke Stig Tøfting, men en ny plæneklipper fra Bauhaus.

Vinderen får direkte besked. Og vi giver besked til den, der har bestilt billetterne eller er sæsonkortindehaver. Så husk at holde øje med din indbakke, når vi dagen efter kampen trækker lod. Det gør vi nemlig først mandag den 4. april.

Kampen er søndag den 3. april kl. 14. og man kan købe billet her >>>
Og altså dermed også få chancen for at deltage i lodtrækningen om en plæneklipper fra BAUHAUS.