14.03.2022 10:41

AGF Talent søger en assistenttræner, der kan bidrage til udviklingen af vores dygtige U14-hold (årgang 2008). Tiltrædelse hurtigst muligt.

Har du lyst til at blive en del af et spændende udviklingsmiljø, hvor der arbejdes målrettet med talentudvikling, og er du ambitiøs og motiveret for at arbejde med unge spillere?

Så har du nu muligheden. Dine arbejdsopgaver vil bestå i: 

  • Deltagelse i U14-træning mandag, tirsdag, onsdag og torsdag ca. 16.30-18.00, samt forberedelse af træning sammen med cheftræneren
  • Deltagelse i kampe og stævner i weekenden
  • Deltagelse i relevante møder, herunder segmentmøder, spillestilsmøder og lignende
  • Deltagelse i individuel træning, spillersamtaler mm. 

AGF kan tilbyde: 

  • Personlig og fodboldfaglig udvikling i tæt samarbejde med trænere og ledere i talentafdelingen
  • AGF tøjpakke
  • Adgang til AGF’s Superliga-kampe på hjemmebane
  • Løn efter kvalifikationer 

Du skal brænde for trænergerningen og kunne indgå i gode relationer med drengene samt træner- og lederteamet i AGF. Du skal gerne have erfaring med træning af ungdomsspillere, og har du en UEFA trænerlicens er det en fordel, men det er ikke et krav. 

Lyder ovenstående spændende, så kontakt Ungdomsudviklingstræner Kasper Kececi på [email protected]

Der afholdes løbende samtaler og vi vil forsøge at besætte stillingen hurtigst muligt.

KONCERNPARTNERE