VÆR MED IGEN NÆST' ÅR
23.05.2022 10:34
Nu er fornyelsesperioden startet for vores trofaste sæsonkortholdere.
I lørdags sluttede 3F Superliga-sæsonen. I dag er det så blevet muligt for AGF’s sæsonkortholdere at forny deres sæsonkort til den kommende sæson. I en eksklusiv periode, der går fra i dag og frem til 8. juni kl. 12 kan allerede eksisterende sæsonkortholdere gentegne deres kort, så man kan være sikker på at beholde sin plads på Ceres Park.
Dette tilbud gælder både sæsonkortholdere på Ceres Tribunen og Bravida Tribunen. Uanset, hvor man har et kort, kan man forny det nu.
Alle sæsonkortholdere har i dag - mandag den 23. maj - fået en personlig email med informationer. Har man abonnement fornyes kortet automatisk ind i den nye sæson og man behøver ikke foretage sig noget.
Vær også opmærksom på, at alle kort nu overgår til abonnement, så man enten betaler én gang om måneden eller én gang om året, og at kortet derefter forlænges automatisk. Så fra sæson 2023/2024 beholder man altså sin plads - helt uden at gøre noget.
Når sæsonkortholdere så har haft muligheden for at forny sin plads, åbner AGF op for nysalget af nye kort til den kommende sæson. Det sker fra onsdag den 8. juni kl. 14.
Det har været en sæson, der langt fra gik som vi alle sammen havde håbet. Men på trods af de skuffende resultater har vi oplevet en helt fantastisk opbakning gennem sæsonen, hvor sæsonkortholderne har været med til at skabe en stor opbakning og tilslutning med 10.000 tilskuere i gennemsnit i løbet af sæsonen.
Nu ser vi frem mod næst’ år - og en ny sæson med en ny start. Og nu kan vores trofaste sæsonkortholdere altså sikre sig den samme plads som i seneste sæson.
Mangler man som sæsonkortholder information, så kan man læse mere i sin indbakke eller kontakte AGF på Tlf. 89 38 60 00 eller [email protected]