TRE TESTKAMPE VENTER I OPSTARTEN TIL NY SÆSON

24.05.2022 08:00

Brøndby IF og AaB er blandt sommerens testmodstandere.

3F Superligaen er gået på sommerferie og blikket er nu rettet mod en ny sæson, hvor forberedelserne er godt undervejs, mens spillere og trænerstab hviler ud og samler kræfter til sæsonen 2022/2023.

Programmet for opstarten til den nye sæson er nu på plads og kommer til at byde på tre testkampe og naturligvis en masse god træning for truppen, der møder ind igen den 16. juni.

Testkampene er som følger:

Lørdag 25.6: AGF vs. AaB
Lørdag 2.7: Brøndby IF vs. AGF
Fredag 8.7: AGF vs. SønderjyskE

De nærmere kamptidspunkter og spillested er ikke fastlagt endnu. AGF oplyser naturligvis løbende om muligheden for at følge med i testkampene.

Den nye sæson i 3F Superliga starter den 17. juli.

Husk i øvrigt, at sæsonen ikke er forbi endnu for AGF Kvindefodbold, der inviterer til fodboldfest i Ceres Park på lørdag den 28. maj. Her giver Gjensidige gratis adgang. Hent billetten herunder.