PROGRAM PÅ PLADS: VI MØDES TIL AARHUS WALK DEN 24. JULI

31.05.2022 09:33

Årets første hjemmekamp bliver den 24. juli, hvor vi traditionen tro mødes til Aarhus Walk. Ugen inden starter vi næst' år med en stor udekamp mod Brøndby IF.

Den kommende 3F Superliga-sæson 2022/2023 er nu blevet programsat og der venter os nogen spændende kampe i de første runder.

Vi starter med et brag af en udekamp, når vi gæster Brøndby IF søndag den 17. juli kl. 18. Derefter skyder vi sæsonen af hjemme i Ceres Park den 24. juli, hvor vi mødes til Aarhus Walk som vi altid gør inden sæsonens første hjemmekamp.

Modstanderne den dag bliver Viborg FF til en kamp, der starter kl. 14. Billetsalget til starter senere i dag eller i morgen.

Kampene derefter er endnu ikke programsat tidsmæssigt. Det forventes at ske inden for de næste par uger. Her kan glæde os til et lokalopgør mod Randers FC på hjemmebane i tredje runde, hvorefter der venter en udebanetur til Odense i fjerde runde. I femte runde er vi hjemme igen mod Lyngby Boldklub.

Se hele programmet for sæson 2022/2023 i 3F Superligaen her >>>>

Husk at vi åbner for sæsonkortsalg den 8. juni. Eksisterende sæsonkortholdere kan lige nu forny deres sæsonkort.