KAMPDAG I CERES PARK: SIDSTE KAMP I FORÅRET

28.05.2022 08:05

I dag spiller AGF Kvindefodbold hjemme i Ceres Park i hvad der kan blive en ganske afgørende kamp for holdet. Samtidig går vi efter en ny tilskuerrekord for kvindeligaen.

I dag - lørdag - inviterer vi til fodboldfest i Ceres Park når AGF Kvindefodbold spiller hjemme mod Odense Q. Her kan holdet ikke bare sikre sig liga-status i næste sæson. Men vi kan også skrive os ind i dansk fodboldhistorie med en ny tilskuerrekord for den danske kvindeliga.

Derfor håber vi at se mange til kampen, hvor der er gratis adgang efter Gjensidige har købt kampen. Hent billet her >>>

AL Bank Fanzonen er åben med mange aktiviteter fra kl. 13. Så tag hele familien med i skoven - der er noget får både store og små. Kampen starter kl. 14.

Og DMI varsler fint fodboldvejr med tørt og 16 grader. Perfekt til en lørdag i skoven med hygge og fodbold.

Bemærk, at der i dag også er et stort dansestævne i Ceres Arena og, at Tivoli Friheden har åben. Kombineret med, at der også er Kræmmermarked denne weekend kan det give et øget tryk på parkeringspladserne i Kongelunden.

Vi opfordrer derfor til, at man kommer i god tid og eventuelt finder alternativer til bilen. Kommer man i bil er der parkeringsmuligheder, hvor man kender det som normalt foran Ceres Park og ud til Jyllands Allé i nærheden af Ceres Arena. Kongevejen har i dag også skråparkering, ligesom der er mulighed for at parkere ved Jysk Væddeløbsbane.

AL Bank Fanzonen åbner i dag kl. 13 og der er kampstart kl. 14.

Hent gratis billet herunder. På gensyn!