GOD WEEKEND FOR YOUNG GUNS
23.05.2022 09:00
Lutter sejre for AGF Talent i weekenden
De fleste af AGF’s ungdomshold var i kamp i weekenden. I Brøndby var U19 på besøg og her blev det til fin 2-1 sejr over Brøndby IF, der gav holdet en tiltrængt sejr efter et resultatmæssigt svært forår for de unge spillere. Det var Mathias Sauer, der stod bag begge AGF’s mål i 2-1 sejren over de gule.
Hjemme i Aarhus mødte AGF’s U15 Lyngby Boldklub og her blev det også til en sejr i en målrig affære, hvor U15 vandt 5-4.
U17 var ikke i kamp i denne weekend og skal først i aktion igen lørdag den 4. juni, hvor de møder Vejle Boldklub.
Hos AGF Kvindefodbold nærmer et flot forår sig sin ende for både U16 DM og U18 DM. U18 DM vandt i weekenden 3-2 over FC Thy på udebane, hvor pigerne ellers var foran 3-0 efter 65 minutter. Men til sidst kom værterne altså lidt igen – dog uden at true sejren til sidst, der efterlader U18 i toppen af rækken med fire runder tilbage.
U16 DM mødte også FC Thy og her blev det til en 4-2 sejr efter 1-1 ved pause. U16 DM fører også deres række med fire runder tilbage.