BISSECK ÅRETS SPILLER - BRANDHOF ÅRETS FIGHTER

22.05.2022 09:27

Flot anerkendelse af to spillere efter sæsonen.

Traditionen tro uddeles der altid i AGF en Årets Spiller pokal og en Årets Fighter pokal, når sæsonen er slut. Det sker ved en sammenkomst efter sæsonens sidste kamp.

Og i år går prisen som Årets Spiller til Yann Bisseck, der har haft en flot sæson efter han for et år siden kom til AGF, hvor han i sin debutkamp blev kåret til man of the match. Siden er det blevet til 33 kampe og et mål for AGF i denne sæson, hvor han også har været udtaget til det tyske U21 landshold.

Frederik Brandhof kom også til AGF i sommer og havde en svær start med en skade. Men han har kæmpet sig tilbage på førsteholdet, hvor han altid er garant for hårdt arbejde og et stort fighterhjerte.

De to priser uddeles af AGF's trænerstab og sportslige ledelse, og består af to vandrepokaler, hvor spillernes navn bliver indgraveret.

Tillykke til Bisseck og Brandhof med de to flotte priser.