AGF SØGER (ECOMMERCE) SALES SPECIALIST 

18.05.2022 20:58

Kom og vær med til at flytte salget af vores merchandise til nye højder. 

Vi har i AGF slået vores egne rekorder for salg af merchandise både i vores fysiske butik og på vores webshop år efter år, og nu er vi klar til at tage næste skridt.  

Du bliver den ene del af vores daglige team på to fuldtidsansatte, hvor du sammen med vores merchandise-ansvarlig skal stå for at drive udviklingen og salget af merchandise.

Du vil primært få ansvaret for salget på vores webshop, men skal også være en del af dagligdagen i vores fysiske butik, der ud over de to fuldtidsansatte også bemandes af et stærkt hold af deltidsansatte. 
 

Du bliver inddraget i processen lige fra udvikling af vores sortiment, indkøb af de rette nye og eksisterende produkter, praktisk oprettelse i vores systemer og til den daglige præsentation af produkter og kampagner online og i butikken – alt sammen med øje for vores fans ønsker og behov.  

Vi forventer os, at du blandt andet skal: 

  • Være med til at planlægge og beslutte vores sortiment 
  • Praktisk oprette, optimere og vedligeholde produkter på vores shop 
  • Deltage i videreudviklingen af primært ecommerce og sekundært vores fysiske shop 
  • Planlægge og eksekvere kampagner i samarbejde med vores marketing team 
  • Være ansvarlig for, og deltage i, pluk og pak af vores webordrer 
  • Have styr på lager og indkøb 

Kort sagt får du ansvaret for din egen salgskanal fra A-Z, men arbejder tæt sammen med din kollega i vores fysiske shop og resten af vores organisation. 

Din daglige arbejdsplads vil være på vores kontor og i vores butik i forbindelse med Ceres Park, og du må forvente at skulle arbejde i forbindelse med hjemmekampe. 

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har 10 års erfaring, men du skal kunne se dig selv i AGF, hvor klubben, fans og fodbolden driver agendaen.   

Og hvis du ellers kan svare ja til et eller flere af følgende punkter 

  • Erfaring med Ecommerce 
  • Forståelse for at sammensætte et sortiment 
  • Service-gen i top 
  • Stærkt gå-på-mod 

...vil vi meget gerne modtage din ansøgning. 

Send din ansøgning til Marketingdirektør, Asger Munkholm: [email protected] hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.  

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Asger Munkholm på tlf: 60 40 30 25