TRÆNERSTABEN OM 3F SUPERLIGAEN STYRKES

16.06.2022 15:18

Staben udvides med Philipp Grobelny

I forbindelse med ansættelsen af Uwe Rösler som ny cheftræner opgraderes der med nye kompetencer i den samlede trænerstab omkring 3F Superligaen, hvor Philipp Grobelny tiltræder i en stilling som assistenttræner med fokus på den individuelle udvikling. 

Den 33-årige tysker skal dermed supplere Kenneth Dokken og Dave Reddington, og han kommer især til at arbejde tæt sammen med chefanalytiker; Marcus Tjärnberg. 

- Jeg har arbejdet sammen med Uwe Rösler i Fortuna Düsseldorf, hvor jeg havde ansvaret for analyse for førsteholdet. Siden vi skiltes for et år siden, har vi holdt kontakten og har ønsket at arbejde sammen igen. Den mulighed er nu opstået her i AGF og det er jeg meget glad for - jeg ser frem til at prøve mig af et nyt sted og i nye rammer.

- Jeg har været i Fortuna i 10 år, hvor jeg har arbejdet mig op fra ungdomsafdelingen til trænerstaben omkring førsteholdet. Så nu er det tid til nye udfordringer, og jeg glæder mig til at prøve kræfter med en ny liga i et nyt land, fortæller Phillipp Grobelny, der som truppen havde første arbejdsdag på Fredensvang i dag. 

- Der er rigtig mange dygtige mennesker i staben omkring holdet og i klubben i det hele taget, og jeg er blevet taget fantastisk godt i mod af alle. Så det har været en god første dag og nu glæder jeg mig til at kaste mig over arbejdet med mine nye kollegaer, tilføjer Phillipp Grobelny.