SOMMEROPSTART: SE FØRSTE TESTKAMP

22.06.2022 07:13

Opstarten er godt i gang. Lørdag er der testkamp på Fredensvang.

En god uges tid efter 3F Superligaen tog hul på forberedelserne til den kommende sæson venter den første testkamp på lørdag den 25. juni kl. 14. Her kommer AaB på besøg på Fredensvang, hvor kampen afvikles på Bane 1.

Man er velkommen til at kigge forbi. Bemærk, at hvis man ønsker at overvære kampen på tribunen ved Bane 1, så er der adgang fra tennisanlægget på Midtagervej. Ellers er det muligt at opholde sig i det sædvanlige publikumsområde på fliseområdet på Fredensvang.

Respekter venligst afspærringer og skiltningen på Fredensvang.

Vi opfordrer til, at man ikke tager bilen til Fredensvang af hensyn til det begrænsede antal parkeringspladser.

Man kan også se kampen live på AGF TV, der - i samarbejde med Arbejdernes Landsbank - streamer den fra kl. 14.

Husk derfor at abonnere på vores YouTube kanal, så du får en notifikation med linket til streaming, når kampen går i gang.