AGF KVINDEFODBOLD FORAN SÆSONENS SIDSTE KAMP

03.06.2022 12:12

Lørdag eftermiddag spiller AGF's kvinder sæsonens sidste kamp, når den står på en udebanetur til Sundby Boldklub. Her er førstepladsen i kvalrækken på spil.

Lørdag den 4. juni spiller AGF Kvindefodbold sæsonens sidste kamp. Efter weekendens sejr hjemme over Odense Q møder vi nu Sundby Boldklub på udebane kl. 14.

Inden kampen er vi snublende nær en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen - uanset, hvordan det går i morgen. For med tre point ned til nærmeste konkurrent og en forskel i målscore i vores favør på 11, skal meget gå galt, hvis ikke vi også næst’ år spiller Gjensidige Kvindeliga.

Så fokus for holdet er nu, at gå ud og jagte førstepladsen i kvalspillet, for lørdag bliver det en kamp mellem nr. et og to i kvalifikationsspillet, hvor vi med en sejr kan tage førstepladsen. Og den vil holdt rigtig gerne tage, som cheftræneren forleden fortalte her på AGF.dk

Truppen til kampen lørdag kl. 14 er som følger.

Katrine Svane, Tina Fremo, Sofie Vendelbo, Jenna McCormick, Cecilie Johansen, Sofie Bloch, Mathilde Kruse, Maria Olsen, Maria Herdel, Caroline Ahrendtsen, Helena Pedersen, Kathrine Spanner, Maria Denius, Julie Poulsen, Christina Ravn, Johanne Guldbæk, Thea Rhode.

Kampen spilles i Sundby Idrætspark. Det vides endnu ikke om den livestreames. Men man kan følge med her.