FIRE MULIGE DEBUTANTER I SÆSONPREMIEREN
17.07.2022 10:33
Søndag aften lyder startskuddet til 22/23-sæsonen i 3F Superligaen, når Brøndby venter på udebane. Cheftræner Uwe Rösler har udtaget sin første trup, der blandt andre tæller fire mulige debutanter.
I alt 20 spillere er udtaget til opgøret mod Brøndby, og fire spillere kan stå foran deres officielle AGF-debut. Det er nytilgangene Mads Emil Madsen, Tobias Mølgaard, Sigurd Haugen og Oliver Olsson. Såfremt Sigurd Haugen kommer i aktion, får han debut på sin fødselsdag, idet den norske angriber i dag fylder 25 år.
20-mands truppen, som Uwe Rösler har udtaget, har denne sammensætning:
Jesper Hansen, Daniel Gadegaard, Sebastian Hausner, Thomas 'TK' Kristensen, Frederik Tingager, Yann Bisseck, Oliver Olsson, Gift Links, Eric Kahl, Tobias Mølgaard, Alexander Munksgaard, Anthony D'Alberto, Nicolai Poulsen, Frederik Brandhof, Albert Grønbæk, Mikael Anderson, Mads Emil Madsen, Patrick Mortensen, Dawid Kurminowski, Sigurd Haugen
Som et nyt tiltag i denne sæson, er det tilladt at have ni spillere på bænken mod tidligere syv -dvs. alle 20 spillere er i spil til at komme i aktion.
Kampen mod Brøndby fløjtes i gang kl. 18.00 på Brøndby Stadion.
Kommer du ikke til Brøndby, kan du se kampen på TV3+, ligesom den kan følges DR P4 og på vores live-twitter.