
23.07.2022 14:04
Kvinderne sejrede i opstartens første testkamp
AGF’S Kvinder er i gang med forberedelserne til en ny sæson, der starter den 5. august med sæsonens første kamp i Gjensidige Kvindeligaen.
I dag spillede holdet den første testkamp frem mod premieren. Den stod mod FC Thy-ThistedQ på Vejlby Stadion. Og både spillemæssigt og resultatmæssigt blev det en god testkamp for kvinderne, som vandt 3-0 i en kamp, som blev afviklet over tre halvlege.
Målscorerne for AGF var Caroline Jensen, Mathilde Kruse og Sofie Bloch. Sidstnævnt på straffe med kampens sidste mål til 3-0.
Næste testkamp spilles næste lørdag. Den 5. august indledes turneringen så med en kamp mod Kolding IF i Aarhus.