UNGE AGF'ERE UDTAGET TIL LANDSHOLDSOPGAVER

27.01.2022 10:00

Thea Rhode og Julie Poulsen skal med U19 landsholdet.

Mens de knokler løs med opstarts-træningen kan to unge spillere fra AGF Kvindefodbold glæde sig over en landsholdsudtagelse.

Det drejer sig om 18-årige Thea Rhode og 17-årige Julie Poulsen, der er udtaget til det danske U19 landshold som i næste måned deltager i en træningsturnering i Spanien.

Det er begge spillers anden udtagelse til U19. Julie Poulsen - der kom til AGF fra Kolding i sommeren 2020 - har tidligere været udtaget til U16 landsholdet, mens U19 er de første landsholdsopgaver for Thea Rhode, der har fået sin fodboldopdragelse i Hatting, men har spillet i vores ene moderklub IF Lyseng indtil hun kunne trække den hvide trøje over hovedet.

AGF ønsker de to spillere held og lykke ved den kommende turnering.

KONCERNPARTNERE