MORTENSEN GLÆDER SIG OVER OPBAKNING

23.02.2022 08:25

Patrick Mortensen ser frem til stor opbakning på fredag

3F Superligatruppen kan se frem til en stor opbakning på fredag i Vejle, hvor udebaneafsnittet er blevet udsolgt og i går blev udvidet med næsten yderligere tusind pladser, der nu også er solgt.

Udsigten til den store opbakning glæder anfører, Patrick Mortensen.

- Der var rigtig mange fra Aarhus i fredags, der hjalp os til en sejr og det er fantastisk, at vi nu kan se frem til endnu flere fans i ryggen i Vejle.

- Opbakningen både ude og hjemme har været suveræn i denne sæson, og det hjælper os virkelig, når vi løber ind på en udebane og kan se, at byen er med os for enden af målet. Nu handler det for os om at fokusere på kampen på fredag, så vi kan sørge for at hente en sejr hjem til fansene, der rejser med ned til Vejle og til alle dem derhjemme, lyder det fra Patrick Mortensen.