INDEN SIDSTE TEST: VIDERE I SAMME SPOR

09.02.2022 19:16

Patrick Mortensen og resten af truppen ser frem til opstartens sidste hjemmekamp.

Torsdag eftermiddag spiller 3F Superliga-truppen den sidste testkamp under denne vinters træningslejr i Spanien. Modstanderen er superliga-kollegaerne fra Viborg FF som vi tester på de samme baner, hvor truppen har trænet den sidste uges tid.

Dagen efter testkampen går turen så hjem til Aarhus til en tiltrængt fri-weekend før forberedelserne intensiveres frem mod forårspremieren.

Men først gælder det altså endnu en testkamp torsdag kl. 16. Og det bliver godt med endnu en kamp at forberede sig på og fortsætte med de samme elementer som truppen har arbejdet på indtil nu. Det siger anfører Patrick Mortensen til AGF TV i et interview som du kan se herunder.

Testkampen mod Viborg kan følges på Århus Stiftstidendes live-blog og på vores live-twitter. Og så er vi naturligvis efter kampen klar med højdepunkter og andet fra testenkampen her på AGF.dk.