FLERE BILLETTER TIL FREDAG

22.02.2022 15:27

AGF får hele endetribunen på Vejle Stadion til fredagens klassiker. OPDATERET ONSDAG D. 23/2 KL 11:00: HELE UDEBANEAFSNITTET ER UDSOLGT.

Der er stor interesse for fredagens kamp på Vejle Stadion blandt AGF’ere. Således kunne vi tidligere i dag fortælle, at der er udsolgt på det oprindelige udebaneafsnit i Vejle, hvor der er plads til 1.400 fans. Nu har Vejle Boldklub været så venlige at udvide afsnittet, så hele ende-tribunen nu bliver århusiansk.

Udvidelsen foregår på den måde, at det ekstra afsnit bliver et familie-afsnit som vi blandt andet tidligere har kendt fra besøg i Randers, hvor udebaneafsnittet er delt i et to; et stemningsskabende afsnit og et familieafsnit med siddepladser.

Det betyder, at der vil blive sorteret ved indgangen og vagter kan henvise publikum til et bestemt afsnit. Det gælder også dem, der har købt billet før i dag. Vagter fra AGF vil sortere ved ankomst under hensyntagen til opdelingen i et familieafsnit med siddepladser og et stemningsafsnit med ståpladser, så alle får den bedst mulige aften. Det er vigtigt, at vi respekterer de henvisninger, der kommer på vej ind til tribunen fredag aften.

I det nye afsnit er der plads til 900 fans, hvilket bringer kapaciteten på udebaneafsnittet op på i alt 2.300.

Man kan købe billetter hos Vejle Boldklub her.

KONCERNPARTNERE