AGF KVINDEFODBOLD: PAPIR PÅ UNGT TALENT

13.02.2022 08:29

Julie Poulsen har skrevet kontrakt med AGF.

AGF og Julie Poulsen har bundet sig til hinanden i de kommende tre år efter den unge midtbanespiller har indgået sin første kontrakt med AGF.

Det sker efter 17-årige Julie Poulsen kom til AGF fra Kolding i sommeren 2020. Siden har udviklingen været så fin, at den nu belønnes med en fast aftale, når Julie Poulsen som den første U18-spiller i AGF Kvindefodbold kommer på kontrakt.


- Vi er rigtig glade for, at samarbejdet og udviklingen omkring Julie nu fortsætter fremadrettet. Julie er en ung spiller med et stort potentiale, og vi tror på, at hendes vilje, dedikation og hårde arbejde kan føre hende langt - nu kan vi fællesskab og i ro og mag realisere hendes hendes fodboldmæssige potentiale yderligere. 



- På trods af hendes egentlige status som anden-års U18-spiller, har Julie henover efteråret positioneret sig fast i vores Kvindeligatrup, og hun er et godt eksempel på, at vi ønsker at være en klub, hvor de unge talentfulde spillere får de rigtige udviklingsmuligheder og mulighederne i Gjensidige Kvindeligaen, siger chef for AGF Kvindefodbold, Marie Greve.


Selv glæder Julie Poulsen sig over tilliden fra AGF og hun ser frem til de kommende udfordringer, hvor førsteholdet i foråret skal kæmpe for en ny sæson i Gjensidige Kvindeligaen.



- Jeg er meget glad og stolt over, at kunne skrive kontrakt med AGF. Det er en god klub, hvor jeg trives godt med alle omkring og på holdet, og jeg tror vi kan se frem til mange spændende oplevelser i fremtiden. Vi har også et fedt træningsmiljø, hvor jeg får de optimale muligheder for at udvikle mig som fodboldspiller, lyder det fra Julie Poulsen, der i denne weekend er på en mini-træningslejr med resten af truppen i Vejen inden forårets første kamp den 5. marts.

Julie Poulsen har 11 ungdomslandskampe i bæltet og er aktuelt udtaget til det danske U19 landshold, hvor hun er viceanfører.