LOKALOPGØR VENTER I POKALEN PÅ TORSDAG

29.08.2022 04:48

Torsdag spiller vi på udebane, men stadig i Ceres Park, når vi møder Vatanspor i anden runde af Pokalen, hvor vi indtræder. Der er kampstart kl. 18.30

I ugen vi netop har taget hul på, venter der os en pokalkamp på torsdag den 1. september, hvor vi møder bysbørnene fra Vatanspor. Det er anden runde i Pokalen, som vi indtræder i og kan altså se frem til et spændende lokalopgør mod Vatanspor, der er en århusiansk fodboldklub fra Brabrand, hvis bedste hold til daglig spiller i Jyllandsserien.

Som lavere rangerende hold har Vatanspor hjemmebane og de har henlagt kampen til Ceres Park.

Det er dog vores billetsystem som står for billetterne, hvorfor de kan købes her >>>

Bemærk, at AGF-tilhængerne skal se kampen fra Ceres Tribunen, mens Vatanspors publikum holder til på Hørkram Tribunen (A) Det betyder, at stemningsafsnittet på B1-B2 er lukket til denne kamp.

Billetpriserne er 100 kr. for voksne og 50 kr. for børn. Da AGF altså er udehold, har AGF’s sæsonkortholdere i sagens natur ikke adgang til kampen uden en billet.

Kampen starter torsdag den 1.9 kl. 18.30