BRAVIDA FEJRER 100 ÅRS JUBILÆUM: HALV PRIS TIL DEN JYSKE KLASSIKER

28.08.2022 05:50

Der er lagt op til en velbesøgt og festlig udgave af den jyske klassiker, når AGF og AaB mødes på Ceres Park lørdag den 17. september kl. 17. Denne aften sørger Bravida nemlig for halv pris til alle tilskuere, der vil være med til en stor fodboldaften i Kongelunden i Aarhus.

Den store service- og installationsvirksomhed kan i år fejre sit 100 års-jubilæum. I en del af de år har Bravida været partner i AGF - i de senere år som koncernpartner - og nu står de altså bag en jubilæumsgave til Aarhus og resten af det jyske fodboldpublikum i form af halv pris på kampbilletterne til den jyske klassiker den 17.9 kl. 17.

- Vi har været en aktiv del af AGF i mange år, og vi vil gerne give noget igen til AGF’s tilskuere, men også til andre fodboldfans over hele landet. Vi er jo en national virksomhed med afdelinger over hele landet, og vi håber, at se mange fodboldinteresserede til en stor aften i Ceres Park, siger Klaus Villefrance, der er regionsdirektør for Bravida Region Nord.

Inviterer til fanfest efter kampen
I forbindelse med kampen sørger Bravida også for at rammerne bliver ekstra festlige. For godt nok er vi i september, men vi tyvstarter oktober med at invitere alle fans til en stor Oktoberfest i AL Bank Fanzonen før og efter kampen. Her sørger Bravida og AGF for de rette omgivelser til en god lørdag aften med stor inspiration fra München og de traditionelle tyske oktoberfester.

AL Bank Fanzonen vil som vanligt være åben inden kampen, men altså også efter, hvor der dækkes op til en festlig lørdag aften efter en forhåbentlig stor fodboldoplevelse i Ceres Park.

- Bravida er en nær og god samarbejdspartner til AGF, og det er fantastisk, at de vil fejre deres jubilæum med os og tilbyde kampen til halv pris. Vi går efter et udsolgt Ceres Park og vi kommer til at skabe rammerne for en festlig og fornøjelig fodboldkamp, siger marketingdirektør i AGF, Asger Munkholm.

AGF møder AaB lørdag den 17. september kl. 17. Billetsalget - som altså er med 50 % rabat på alle billettyper - er startet. Brug nedenstående link.

Husk også, at vi den 5. september spiller hjemme mod FC Nordsjælland. Billetsalget til den kamp er godt igen. Find billetter lige her >>>>

Og sørg samtidig for at få fat i billetterne til den 17. september til halv pris.