AGF KVINDEFODBOLD HAR STADIG FØRSTE SEJR TIL GODE
21.08.2022 16:37
Det startede godt for kvinderne, der i dag FC Thy-ThistedQ, men til sidst måtte vi rejse tomhændet hjem fra Thy.
I dag var AGF Kvindefodbolds Gjensidige Kvindeligahold en tur i Thisted til et møde med FC Thy-ThistedQ i Gjensidige Kvindeligas tredje runde.
Og fra kampens start pressede hjemmeholdet gæsterne og indikerede, at Katrine Svane i målet ikke skulle få en stille dag i AGF-målet. Men det skulle målvogteren hos Thy nu heller ikke i en livlig kamp, som blev indledt rodet fra begge hold.
Vi kom dog bedst fra start, da Sofie Bloch efter 24 minutter erobrede bolden højt oppe og spillede den videre til Mathilde Kruse, som kunne bringe AGF foran 1-0.
Desværre varede glæden kort, for allerede fem minutter fik Thisted udlignet.
Resten af halvlegen blev uden mål - trods adskillige hjørnespark og brændte chancer fra begge hold.
2. halvleg
Fra kampens start var Mathilda McNamara tændt og trak kampens første gule kort, som medførte et frispark. Desværre for os udnyttede FC Thy-ThistedQ det til fulde og fik scoret et heldigt mål i det ’46 min, hvor bolden smuttede lige forbi Svane.
Målet gjorde det til en svær start på en svær halvleg. En halvleg, hvor holdene går hårdt til hinanden med flere spillere, der fik lov til at hilse på græsset.
Efter den første time er føringen tæt på at udvikle sig til en to måls-føring. Men Sarah Sundahl fik foden på bolden først og reddede situationen.
Resten af kampen havde hjemmeholdet momentum og holdte ikke igen med det offensive spil. Vores største chance kommer kort før slutfløjt, hvor Ahrendtsen tilkæmper sig et frispark. Her sigtede Bloch mod forreste stolpe, men bolden gik forbi mål.
Og desværre kom vi aldrig tilbage efter den ellers gode start på kampen og må indkassere et nederlag i Thisted.
FC Thy-ThistedQ vs. AGF / Gjensidige Kvindeliga / Runde 3 i Sparekassen Thy Arena 21.8 2022
2-1 (1-1)
24’ 0-1: Mathilde Kruse
28’ 1-1: Malene Sørensen
46’ 2-1 Camilla Nielsen
Advarsler:
AGF: Mathilda McNamara, Benedicte Moss
FC Thy-ThistedQ: Rikke Boldrup
AGF:
Katrine Svane, Sofie Vendelbo, Mathilde McNamara, Sarah Sundahl (70’ Tina Fremo), Cecilie Winther Johansen (64’ Nathalie Jørgensen), Sofie Bloch, Mathilde Kruse (85’ Katrine Spanner), Caroline Ahrendtsen, Benedicte Moss, Mariann Høgh, Johanne Guldbæk (46’ Julie Poulsen).