AGF KVINDEFODBOLD: DESTINATION THY
21.08.2022 02:56
I dag er det kvindernes tur til at komme i aktion vestpå, når vi skal en tur til Thisted.
Mens herrerne var en tur i Herning går, så går turen i dag endnu mere vest på for AGF’s kvinder som søndag skal til Thisted til et møde med FC Thy-ThistedQ i tredje runde i Gjensidige Kvindeligaen.
Her skal holdet forsøge at rejse sig efter et nederlag i Hjørring i seneste runde og se om vi kan finde de samme takter som i de to klubbers første møde nogensinde som på Sparekassen Thy Arena gav en 3-1 sejr for to år siden.
Siden er det blevet til to andre møder med FC Thy-ThistedQ, hvor det har været Thyboerne som har trukket sig sejrrigt ud af kampene. Seneste kamp i Thisted blev spillet for over et år siden, hvor hjemmeholdet vandt 1-0 i en tæt affære.
Truppen, der rejser til Thy ser sådan her ud:
Katrine Svane, Camilla Bonde, Tina Fremo, Sofie Vendelbo, Matilda McNamara, Sarah Sundahl, Cecilie Johansen, Sofie Bloch, Mathilde Kruse Madsen, Nathalie Jørgensen, Caroline Ahrendtsen, Benedicte Moss, Mariann Høgh Nielsen, Helena Pedersen, Kathrine Spanner, Julie Poulsen, Julie Mathiasen, Johanne Guldbæk.
Der er kampstart i dag - søndag den 21. august kl. 14 - og kampen kan følges direkte på Viaplay.