AGF KVINDEFODBOLD DELTE I TOPKAMP I CERES PARK

30.04.2022 19:50

Trods mange store chancer måtte AGF Kvindefodbold i dag nøjes med det ene point mod Sundby BK i Ceres Park.

I dag lagde Ceres Park rammer til en topkamp mellem AGF Kvindefodbold og Sundby BK. Inden startfløjtet havde gæsterne fra Sjælland lagt sig i førertrøjen med 12 point i kvalifikationsspillet til kvindeligaen, mens hjemmeholdet lå lige hælene med 10 point.

Holdenes placering i tabellen ville give begge mandskaber direkte avancement til Gjensidige Kvindeligaen til næste sæson. Men med B93 pustende i nakken med 7 point, kunne en sejr i dag give de hviie mere luft.

Kampens høje tempo i startminutter lignede at falde i gæsterne favør i et kort øjeblik. Efter ti minutter fik de rødklædte sjællændere skovlet bolden i kassen, men linjedommerens ternede flag markerede for offside. Fem minutter efter lavede vores anfører Katrine Svane en spektakulær redning i fuld længde i buret, da udeholdet skød mod rammen fra distancen.

De faretruende aktioner fra Sundby BK skræmte dog ikke hjemmeholdet, og vores pres gav pote efter tyve minutters spil. Et hjørnespark svævede tværs over feltet, og læderkuglen endte for fødderne af Katrine Spanner ved modsatte kantfelt. Hendes flade indlæg satte kurs mod forreste stolte, og med hjælp fra en skidt præstation af gæsternes målmand trillede bolden over målstregen, og de hviie kom foran 1-0.

Omkring det 35. minut stod værterne på spring for at udbygge føringen, men vi måtte tage til takke med en etmålsføring til pausen

2. halvleg
Efter pausen fortsatte de to hold, hvor de slap. Udeholdet fik dog hurtigt belejret AGF-feltet i en længere periode, og det resulterede i en ærgerlig situation i det 66. minut. Vores forsvarsspiller Jenna McCormick lå med tydelige smerter på grønsværen, mens spillet foregik på modstandernes banehalvdel. Da Sundby BK erobrede bolden og satte gang i en omstilling, kom vores australske kriger alligevel på benene. Desværre udnyttede angriberen Kristina Andersen den sårede forsvarsspillers position, og hun bragte sit hold på 1-1.

Derefter fik gæsterne blod på tanden. Med flotte kombinationer førte de bolden gennem kæderne, og da sekvensen nåede endestationen, kunne Kristina Andersen kalde sig dobbelt målscorer i det 79. minut.

I det 86. minut faldt en perlerække af chancer til de hviie, men ind ville bolden ikke. Til gengæld ville bolden gerne op på en modstanders arm i gæsternes felt, og dommeren dømte straffespark. Cecilie Johansen var kvinden, der kulle stå for sparket. Det vedplacerede skud lå helt ude ved stolpen til venstre for målmanden, som ikke kunne stå i vejen for straffesparksskyttens udligning til 2-2.

Sulten efter alle tre point viste sig i kampens døende minutter. Langt inde i dommeres tillægstid ramte Christina Ravn træværket helt oppe ved hæftningen, hvorefter indskiftede Thea Rohde fik masser af tid til at sende en afslutning afsted fra det lille felt. Men marginalerne gik desværre ikke vores vej, og vi måtte derfor gå fra banen med et uafgjort resultat.

AGF Kvindefodbold vs. Sundby Boldklub / Gjensidige Kvindeliga  / Ceres Park / 30.04.2022
2-2 (1-0)

21’ 1-0: Katrine Spanner
66’ 1-1: Kristina Andersen
79’ 1-2: Kristina Andersen
88’ 2-2: Cecilie Johansen

AGF:
Katrine Svane (M) (C), Tina Fremo, Sofie Vendelbo, Jenna McCormick (70’ Christina Ravn), Cecilie Johansen, Sofie Bloch (70’ Thea Rohde), Maria Herdel, Caroline Ahrendtsen, Kathrine Spanner (70’ Maria Olsen), Emma Andersen, Johanne Guldbæk (85’ Julie Poulsen)