AGF INVITERER TIL FODBOLDSKOLE TIL SOMMER

07.04.2022 05:21

Nu kan man melde sig til sommerens store fodboldoplevelse, når AGF holder fodboldskole i uge 27 på Fredensvang.

De første tre dage i uge 27 slår vi dørene op for AGF Fodboldskole på Fredensvang, hvor 3F Superliga-holdet til dagligt holder til. Her inviterer vi til tre dage fyldt med masser af seriøs og sjov fodboldtræning i topprofessionelle rammer, nye venskaber og masser af gode fodboldminder.

Træningen på skolen og programmet varetages af erfarne, passionerede og dygtige trænere, der har fokus på den enkeltes udvikling samt gode oplevelser. For at skabe et godt miljø inddeler vi deltagerne efter alder og niveau.

Fodboldskolen er et tilbud til alle U9 til U12 piger og drenge - uanset sportsligt niveau. Alle er velkommen - det handler om at vi sammen får en god oplevelse med fodbolden.

I løbet af de tre dage kan man som deltager - udover den fede træning - også glæde sig til at få besøg af spillere fra AGF's 3F Superliga og Gjensidige Kvindeliga-trup. Vi skal også overvære en superliga-træning, træne i Goalstation og meget andet sjovt.

Vi klæder alle deltagerne godt på med en fuld tøjpakke fra hummel. Derudover får man
Bold
Drikkedunk 
Støvlepose 
Varmt mad alle dage
Frisk frugt alle dage
Entrébillet til Tivoli Friheden
Tre dages seriøs sjov fodboldtræning tilpasset efter din alder og niveau

Prisen for fodboldskolen er 950 kr. og man kan melde sig til her >>>>

Skolen afvikles på Superliga-anlægget, Fredensvang, Terp Skovvej i Viby i Aarhus.

Dato: 4, 5 og 6 juli fra kl. 9:00-15:00.

Årgange: U9, U10, U11 og U12 (Årgange: 2013, 2012, 2011, 2010). Skolen er for både piger og drenge.