DET SKER DER PÅ LEGENDERNES DAG

04.11.2021 12:00

Der er masser at glæde sig til, når vi søndag holder Legendernes Dag.

Søndag gælder det Legendernes Dag, når vi fejrer vores tidligere spillere i forbindelse med hjemmekampen mod FC Midtjylland. Kampen starter kl. 16, men allerede kl. 14 åbner vi AL Bank Fanzonen, hvor vi er klar med underholdning og hyggelig samvær inden kampen.

På scenen er det muligt at møde nogen af de spillere, som bliver indrullet i AGF’s Legendekorps eller er det blevet det under Corona, hvor vi ikke kunne møde dem. Glæd dig derfor til at møde Frederik Krabbe, Stephan Petersen og Danny Olsen i AL Bank Fanzonen.

Man kan også kigge ind i Ceres Arena, hvor vores nye venner fra Århus Rolling Devils spiller en opvisningskamp, så man kan se, hvordan kørestolsfodbold foregår. Det er kl. 14.

Husk endeligt et kampprogram som vi til Legendernes Dag genopliver for en enkelt dag. For sådan var det i gamle dage; den gang hørte et kampprogram til en fodboldkamp. Søndag udgiver vi et nyt - naturligvis i et bæredygtigt format – og med masser af spændende læsestof om legenderne og om kampen.

Og så venter, der altså ikke mindst en stor kamp på banen, hvor vi tager imod FC Midtjylland i en kamp, der starter kl. 16. Her hylder vi inden kampstart Årets Legende 2021, som bliver afsløret i morgen - fredag.

Find billetter til Legendernes Dag 2021 og kampen mod FC Midtjylland her >>>>