DAVID NIELSEN: - EN GOD HOLDINDSATS

01.11.2021 12:00

Efter en svær uge, så var cheftræner David Nielsen tilfreds med sit hold efter mandagens uafgjorte kamp i Odense.

Det blev mandag aften til 0-0 i Odense mod OB. Dermed mangler vi stadig at få gang i målhøsten. Men efter en solid defensiv indsats, så var cheftræner David Nielsen efter kampen tilfreds med, hvordan vi svarede tilbage på en tung uge i sidste uge.

- Jeg synes, vi leverer en stærk holdindsats med tanke på, at vi havde en rigtig svær uge i sidste uge. Så er vi naturligvis ikke tilfredse med, at vi ikke vinder. Men jeg er glad for en god defensiv indsats og, at vi i perioder også får skabt noget frem ad banen, sagde David Nielsen efter kampen.

- Vi har stadig nogle ting, vi skal gøre bedre. Men vi kommer fra et sted, synes jeg, hvor vi har haft en uge, hvor man godt kunne stille spørgsmålstegn ved, at der var en chance for, at AGF kunne komme til at tabe den her fodboldkamp. Det gjorde vi ikke, og det må vi tage med os videre, og så fortsætte med at få arbejdet på vores offensive udtryk, sagde Nielsen.

KONCERNPARTNERE