AGF KVINDEFODBOLD SKAL OP MOD TOPHOLDET

12.11.2021 12:00

Lørdag går turen til Køge for AGF Kvindefodbold.

Der venter AGF Kvindefodbold en svær udekamp i den kommende runde i Gjensidige Kvindeligaen, når vi i morgen - lørdag skal møde HB Køge på deres bane. Værterne er suverænt tophold med 34 point efter et efterår, hvor de er gået ubesejret gennem ligaen med 11 sejre og en uafgjort. Og samtidig har de vist sig flot frem i Champions League, hvor de seneste mødte Arsenal Women i ugens løb.

Omvendt har vi bøvlet med resultaterne i efteråret og med en aktuel syvendeplads kan vi nu se frem til at skulle spille kvalifikations-slutspillet i foråret, da vi ikke længere kan nå ind i top seks med kun to kampe tilbage og syv point op til sjettepladsen. Men der er stadig meget at spille om og det ville være en fin skalp for kvinderne, hvis lørdag kan kaste grus i den velsmurte Køge-maskine.

Truppen, der drager til Køge, ser således ud:
Katrine Svane, Sofie Grøn, Tina Fremo, Ásla Johannesen, Sofie Vendelbo, Jenna McCormick, Cecilie Winther, Sofie Bloch, Julia Mortensen, Maria Herdel, Caroline Ahrendtsen, Linda Nyman, Helena Pedersen, Maria Denius, Sofie Obel, Emma Andersen, Julie Poulsen, Thea Rhode

Der er kampstart på Capelli Sport Stadion, Køge Idrætspark kl. 13.45 og kampen kan følges direkte på Tv3Sport og Viaplay med optakt fra 13.30

KONCERNPARTNERE