AGF'ERE I AKTION FOR DERES LAND

10.11.2021 12:00

Som vanligt, når det er landsholdspause, er der AGF'ere, der skal ud og repræsentere deres land. Få overblikket her.

Det er landholdspause i 3F Superligaen og i resten af de europæiske herreligaer i denne tid. Det betyder også, at der er AGF'ere, som er på langfart lige nu. Dog ikke så mange som normalt, da for eksempel Eric Kahl bliver hjemme fra det svenske U21 landshold for at pleje en mindre skade. Det samme gør Albert Grønbæk fra det danske U21 landshold.

Derfor er det "kun" Mikkel Mardal, Jonathan Hutters og Sebastian Hausner, der repræsenterer AGF på de danske ungdomslandshold i disse tider. Mardal på U16, målmand Hutters på U18 og Hausner som vanligt på U21 landsholdet, hvor han gjorde det forrygende i seneste landskamp. I denne omgang skal det danske U21 landshold møde Tyrkiet i en EM-kvalifikationskamp tirsdag den 16. november - en kamp du i øvrigt kan se på TV2 Sport.

På internationalt plan er Jón Thorsteinsson udtaget til det islandske A-landshold, der møder Rumænien den 11.11 og Nordmakedonien den 14.11.

Held og lykke til AGF'erne i nationale tjeneste.

KONCERNPARTNERE