DER ER POINT I RØDT

10.12.2021 10:00

I efteråret kom der en ny version af den røde udebane-dragt. En farve, der i de seneste to år har været god for os på udebane.

Vi elsker naturligvis hvid her i AGF. Men den røde farve har i de senere år nu også vist sig ret effektiv. I hvert fald på vores udebanedragt, hvor der jo tidligere i år blev lanceret en ny version - valgt af spillerne og fansene i fællesskab.

For siden vinteren 2020 har den røde udebanedragt ofte bragt os lykke, når den er båret på udebane i 3F Superligaen. Således har vi "blot" tabt fem udebanekampe ud af de 21, hvor vi har - i de sidste to år - har optrådt i den røde dragt, når vi har spillet på udebaner væk fra Aarhus. Herunder blandt andet flotte sejre mod blandt andre FC Midtjylland og FC København.

Den røde farve er langt fra ny på udebane. Det er således en farve, der fra tid til anden er blevet brugt i AGF helt tilbage siden 1920. Det fortæller sportslige administrator og hus-historiker, Ole Hall mere om i det her indslag fra den gang vi præsenterede en særlig jubilæumstrøje i striber. Og hvor vi også kom ind på den røde farve.