Om AGF
AGF - Aarhus Gymnastikforening af 1880 - er en idrætsforening i Aarhus, der blev stiftet i 1880. Det startede - som navnet mere end antyder - med gymnastik. Senere kom andre idrætsgrene til, og i 1902 startede man med at spille fodbold. I dag har AGF af 1880 syv afdelinger og er med sine godt 4.000 medlemmer Aarhus’ største idrætsforening.
AGF har sit helt eget anlæg – Fredensvang i Viby. På anlægget holder to af afdelingerne til, nemlig herrefodbold og tennis. Og her har AGF’s 3F Superligatrup moderne og nye faciliteter.
AGF er suverænt den mest vindende idrætsforening i Danmark gennem tiderne. Du kan besøge vores moderklub ved at klikke her.
I 1978 oprettede AGF et selskab for professionel fodbold, hvilket i dag kaldes for AGF A/S.