
RKT U12 Pigetalent
AGF - RKT U12 Pigetalent er et træningstilbud for udvalgte U12 spillere fra vores samarbejdsklubber.
RKT U12 Pigetalent er et træningstilbud for udvalgte U12-spillere fra AGF’s samarbejdsklubber. Her får pigerne mulighed for at træne sammen med dygtige og motiverede spillere fra andre samarbejdsklubber og blive udfordret i et stærkt udviklingsmiljø.
Træningen foregår hver fredag i VSK og varetages af AGF’s trænere i samarbejde med dygtige trænere fra AGF’s samarbejdsklubber.
Hvordan vælges spillerne til RKT U12 Pigetalent?
Som noget nyt er det AGF, der tager initiativ til dialogen med samarbejdsklubberne omkring udvælgelsen af spillere til RKT U12 Pigetalent.
AGF følger spillerne gennem træninger, kampe og dialog med klubberne og tilbyder pladser på holdet til de spillere, som AGF vurderer, har niveau og potentiale til at indgå i talentmiljøet.
Har I en spiller i jeres klub, som I vurderer, har et særligt niveau eller potentiale, hører vi meget gerne fra jer. Tag fat i Pernille, så tager vi en dialog og finder sammen ud af, hvordan vi bedst kan følge spilleren - f.eks. ved at komme ud og se spilleren til træning eller kamp.
Hvad betyder det at være en del af RKT U12 Pigetalent?
Som en del af RKT U12 Pigetalent får du mulighed for at træne sammen med dygtige og motiverede spillere på samme alder fra AGF’s samarbejdsklubber.
Der trænes hver fredag, med undtagelse af skoleferier og helligdage. Træningen er et ekstra tilbud til spillerne og har fokus på udvikling, læring og på at udfordre den enkelte spiller.
Det forventes, at spillerne prioriterer træningen højt og møder engagerede, motiverede og læringsparate op.