
Hvad skal vi lave hos jer?
Vi tilbyder forskellige inspirationstræninger el. forløb. Vælg det, der passer til jeres klub eller hold. Tilbuddet gælder alle niveauer og køn.
Inspirationstræning for hold
(2 timer)
- En AKS-træner kommer ud og laver en enkelt inspirationstræning for et enkelt hold eller flere årgange slået sammen - afhængigt af antal spillere.
- Meld gerne ind på specifikke temaer, som I ønsker at få inspiration til.
- I skal som hold stille med 1 træner pr. 10 spillere
Inspirationstræning for klubben (3 timer)
En eller flere AKS-trænere kommer ud til jeres klub og laver inspiration for flere årgange på samme tid (f.eks. U8-U9, U10-U12 el. U13-U14)
- Klubbens egne trænere på disse årgange får inspiration
- Meld gerne ind på specifikke temaer I ønsker at få inspiration til
- Der kan suppleres med et oplæg inden og efter træningen, som kan give anledning til gode fodboldsnakke og refleksion over den træning, som lige er foregået på banen.
Inspirationsforløb for klubber
(8 timer)
Vi foreslår, at forløbet skal omfatte 3 besøg af AKS-trænere, hvor vi har med 1-3 årgange at gøre.
1. træning/besøg
Dette kan være med henblik på at observere et træningspas, snakke med relevante trænere og eventuelt børneudviklingstræneren i klubben efter træningen.
2. træning
Denne gang afvikles der et inspirationstræningspas for trænerne på årgangen(e).
3. besøg
Her laver vi en opfølgning, hvor der kan være oplæg, inspirationstræning, dialog om børnefodbold, eller superversion af børnetræning. Alt efter jeres behov.