AGF Talentcenter U13-U14

AGF Talentcenter er et træningstilbud for udvalgte U13-U14 spillere fra vores samarbejdsklubber.

AGF Talentcenter er et træningstilbud til udvalgte U13-U14 spillere fra vores samarbejdsklubber. Træningen giver spillerne mulighed for et ekstra ugentligt træningspas med dygtige spillere fra flere forskellige klubber.

Træningen foregår på Fredensvang, og den varetages af AGF Talents egne trænere i U13-U14 evt. suppleret med dygtige trænere fra samarbejdsklubberne.

Kan man tilmelde sig AGF Talentcenter?

Det er ikke muligt at tilmelde sig AGF Talentcenter. Spillerne udvælges løbende af AGF's trænere og sportslig ansvarlige. 

 

Hvordan er et forløb på AGF Talentcenter?

Du træner med din egen årgang i U13-U14, hvor du matches med dygtige spillere fra de andre samarbejdsklubber. Et TC-forløb foregår over 8-10 træninger, hvorefter du indkaldes til en udviklingssamtale og træningsforløbet evalueres. 

Når et forløb på 8-10 træninger er slut udtages der nye TC-trupper til det kommende forløb. Det er muligt at være en del af næste forløb, hvis du var med i det foregående. 

Det er gratis at deltage i AGF Talentcenter, og i perioden du deltager, får du et spillersæt, som du skal træne i. 

Har du spørgsmål til AGF Talentcenter?

Morten Larsen

UNGDOMSUDVIKLINGSTRÆNER