
Bliv bold- og indløbspiger til AGF kampe
Hver sæson spiller AGF Kvindefodbold 12-14 hjemmekampe, og i den forbindelse skal der bruges både bold- og indløbspiger, som vil være med til at gøre hjemmekampene endnu bedre.
Boldpiger
Der skal være 8-15 boldpiger til hver kamp, så de er dækket godt ind til at servicere Kvindeligaspillerne med bolde. I forbindelse med kampene iklædes boldpigerne t-shirt og sweater fra AGF, og der er forplejning til dem.
Der er mødetid ca. 60 min før kampstart, og man er færdig efter kampen.
I starten af hver halvsæson udsendes der invitation til alle samarbejdsklubber, som så har mulighed for at byde ind på de enkelte kampe.
Indløbspiger
Vi skal bruge minimum 11 indløbspiger, så de dækker alle AGF-spillerne, og op til 22 hvis alle skal gå med en AGF’er. Er man flere, så kan man gå ind med modstanderen. Nogle gange er der to samarbejdsklubber der går indløb til hver gang.
Som indløbspige skal man være iklædt kamptøj fra sin lokale klub, samt fodboldstøvler.
I starten af hver halvsæson vil Pigekoordinatoren henvende sig til forskellige samarbejdsklubber, med ønske om at invitere dem ind til indløb.