
AGF FANS
AGF er velsignet med en stor og ukuelig fanskare, der skaber stemning og bakker holdet op på hjemme- og udebaner landet over.
AGF’s tilhængere var nogen af de første til at organisere sig og vores officielle fanklub hører til blandt landets ældste. Siden er nye grupperinger og foreninger kommer til og AGF’s fanscene er i dag en voksende kraft som visuelt og vokalt understreger kærligheden og sammenholdet i klubben.
AGF var intet uden vores fans, der har været meget igennem, og vi er evigt taknemmelige for deres store støtte gennem med- og modgang.
FANSCENEN I AARHUS

AGF FANCLUB AARHUS
AGF Fanclub Aarhus er den officielle fanklub som har eksisteret siden 1992 og dermed er en af landets ældste officielle fanklubber. Med sine mange hundrede medlemmer, hvor der er plads til alle. Fanklubben arrangerer busture til alle AGF’s kampe, som du har mulighed for at melde dig til, uanset om du er medlem eller ej. Derudover arrangerer fanklubben en række andre arrangementer både på og udenfor kampdage. AGF Fanclub Aarhus står for eksempel for børne-fanklubben; Bjørneklubben, som er et tilbud for børn i alderen 0-15 år. AGF Fanclub laver også forskellige arrangementer i løbet af sæsonen og til udvalgte hjemmekampe vil der være forskellige aktiviteter for medlemmerne.

SAMLET FOR AARHUS
Samlet for Aarhus er fællesbetegnelsen for et åbent fællesskab for de stemningsaktive på fanscenen, som også indbefatter de forskellige fangrupper og undergrupperinger. Samlet for Aarhus arrangerer ligeledes bus- eller togture til alle AGF’s kampe, og det er ture, som primært henvender sig til de stemningsskabende fans. Du kan finde mere information om Samlet for Aarhus på deres Facebookside eller på deres Instagramkonto.

UNGDOMSZONEN
Ungdomszonen er et stemningsafsnit, hvor 10-14-årige kan opleve fællesskab og være med til at bidrage til stemningen. Flere og flere har lyst til at være en del af den gode stemning, og derfor har vi oprettet et afsnit kun for de unge og uden forældre. Afsnittet er placeret ved siden af det normale stemningsafsnit, men er en del af familietribunen. Derfor kan de unge få en tryg start på at stå på en stemningstribune.
TIFO
Når AGF løber på banen, sker det ofte til stor visuel opbakning fra hele Ceres Park Vejlby. Det kan være i form af både flag, bannere og mosaikker. Alt dette arbejde er lavet af frivillige kræfter, som også selv producerer tifoerne. Det kræver utrolig mange mandetimer og en god mængde penge. Du kan altid støtte det frivillige tifo-arbejdet - enten ved at møde op når de laves eller ved at overføre til vores tifo-gruppe.

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til dit næste besøg på Ceres Park Vejlby.
Telefon: 89 38 60 00 | [email protected]