
Velkommen til Ceres Park Vejlby
Vi ønsker en positiv og aktiv deltagelse af fodboldfans på hele vores hjemmebane – det gælder også for dig som gæst på udebaneafsnittet. Derfor har vi samlet nyttig information til dig her på siden.
Du kan købe billetter til udebaneafsnittet i forsalg på billet.agf.dk. Billetsalget åbner som udgangspunkt ca. 14 dage før kampen. Mens vi spiller i Vejlby har vi ikke fysisk billetsalg, hvorfor billetter skal købes online.
Du kan vælge at printe din billet hjemmefra i A4-format eller have billet klar på din smartphone.
Som gæst på udebaneafsnittet til kampe mod F.C. København skal du fremvise et FCK Away-kort. Billetter refunderes ikke, hvis det ikke kan fremvises.
Har du spørgsmål i forbindelse med dit besøg på Ceres Park Vejlby, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at byde dig velkommen på stadion – god kamp!

