
AGF WALKS
Er du vild med AGF, men knap så vild med fitnesscentre? Er du mand og vil gerne bevæge dig mere – uden tights, spejle og tunge vægte? Så er AGF’s gå-klub noget for dig
Udviklet til mænd
Udviklet til mænd
Fordi mænd generelt er dårligere end kvinder til at prioritere sundhed og fællesskab. Vi vil gøre det lettere at komme ud, få rørt sig og få en god snak om fodbold og livet – uden at det føles som et sundhedsprojekt
Gåture hver uge
Gåture hver uge
Vi mødes fast én gang om ugen og går en tur på 3-5 km i Aarhus. Her handler det ikke om at være i topform, men om at være en del af noget større. Mød andre AGF’ere, få nye bekendtskaber og vær med i et uformelt fællesskab, hvor vi kombinerer boldsnak med lidt bevægelse
Fodbold i fokus
Fodbold i fokus
Vi vender de største AGF-øjeblikke, diskuterer seneste kamp og genoplever de store øjeblikke fra stadion. Uanset om du har fulgt klubben i årtier eller først lige er begyndt at heppe med, er du velkommen
Sådan bliver du medlem
Sådan bliver du medlem
Når du tilmelder dig AGF Walks gå-klub via formularen på agf.dk, modtager du en mail med to vigtige links: ét til et kort spørgeskema og ét til vores lukkede Facebook-gruppe, hvor al kommunikation foregår.
Du er ikke automatisk tilmeldt de enkelte ture ved indmeldelse i klubben eller gruppen. For at deltage skal du aktivt tilmelde dig hver enkelt begivenhed, som løbende slås op i Facebook-gruppen.
Det er først til mølle – og hvis en tur er fuldt booket, vil det fremgå af begivenheden. Du kan i så fald skrive “venteliste” i kommentarfeltet og vil blive kontaktet, hvis der bliver en ledig plads.
Klar til at gå med?
Skriv dig op her.
Vi sender dig efterfølgende bekræftelse på mail