Om AGF Talent

AGF Talent er betegnelsen for talentafdelingen i AGF. Formålet i AGF Talent er at udvikle fodboldspillere til klubbens førstehold samtidig med, at vi tilbyder en tryg, udfordrende og motiverende hverdag for alle spillere. 

Vi har i talentafdelingen hold fra U10-U19, og vi bestræber os på at lave det stærkeste udviklingsmiljø, hvor spillere og trænere kan udvikle sig både fodboldfagligt, men også på et personligt plan. Ved siden af AGF Talent har vi AGF Klubsamarbejde, der har til formål at udvikle og understøtte de mere end 60 samarbejdsklubber i Aarhus og omegn. 

Talentafdelingen træner og spiller ligesom klubbens førstehold på det topmoderne anlæg på Fredensvang, hvor der er baner, akademi, gym og kontorfaciliteter. 

Værdier

I AGF Talent vil vi være kendetegnet ved klubbens værdier: 

  • Ansvarlighed
  • Hårdt arbejde
  • Vindermentalitet
  • Stolte af Aarhus

Ovenstående værdier skal være synlige ligemeget hvor vi optræder, og de gør sig gældende uanset om du er træner, leder, spiller i klubben. Vi repræsenterer AGF og Aarhus, og det er vi stolte af og bevidste om.

Dynamisk træningsmiljø

I AGF Talent arbejder vi med et stort fokus på den enkelte spiller. Dette gør vi gennem et dynamisk træningsmiljø, hvor vi anerkender, at spillerne udvikler sig forskelligt - både fysisk og kognitivt. Vi arbejder derfor rigtig meget på tværs af årgange, hvilket giver os mulighed for at ramme den enkelte spiller i hans udvikling. Spillerne i AGF Talent vil opleve, at de arbejder tæt sammen mellem de forskellige årgange, og de vil også have flere trænere omkring sig i dagligdagen end blot deres egen holdtræner. 

Med et dynamisk træningsmiljø forsøger vi at sikre os, at hver spiller matches rigtigt ift. den enkeltes udvikling, samtidig med at vi ønsker at fastholde en stor motivation hos spillerne, så de hverken bliver over- eller undermatchet i for lange perioder.