
AGF Talent søger chauffører
Har du lyst til at give en hånd med, når AGF's talenter skal bringes til træning?
AGF søger ansvarsfulde, pålidelige chauffører, der kan køre ungdomsspillere, der bor et stykke væk, til træning på Fredensvang. Vi har et velfungerende chaufførkorps i forvejen og har nu ledige pladser til nye chauffører.
Et par gange om ugen skal en håndfuld talenter, der spiller på AGF's ungdomselitehold, hentes og transporteres ind til Fredensvang. Til en kørselsordning søger vi friske, erfarne chauffører, der gerne vil bidrage til klubbens talentudvikling. Du vil komme til at indgå i en fleksibel turnusordning, hvor du skal forvente at køre én gang om ugen.
Kørselsopgaven er ulønnet, men du vil modtage et sæsonkort for din hjælp. Derudover er der også tøj inkluderet og AGF stiller naturligvis en bil til rådighed.
Har du mulighed for at være chauffør en eller flere gange om ugen i tidsrummet enten om morgenen eller om eftermiddagen, så er du velkommen til at kontakte Nicolai Andersen på:
Mail: [email protected] eller
Telefon: 21766901