TYGGEGUMMI PÅ STOLPEN
05.11.2021 12:00
Henry From er Årets Legende 2021. I Aarhus huskes han for sin tid som AGF-målmand, men hele Danmark husker ham nok bedst for - da han med magien fra et stykke tyggegumi - reddede et straffespark i en OL-semifinale. Her fortæller AGF's historiker, Ole Hall hele historien om tyggegummiet på stolpen.
Det danske landshold klarer sig ret godt for tiden. Det gjorde de også for 51 år siden, da det danske fodboldlandshold i semifinalen i den olympiske fodboldturnering i Rom mødte storfavoritterne Ungarn.
Kampen blev efterfølgende betegnet som en af de bedste kampe et dansk landshold på daværende tidspunkt havde spillet, og den indeholdt desuden en af de mest sagnomspundne episoder i dansk landsholdsfodbolds historie, da AGF's målmand Henry From reddede et ungarsk straffespark ved forinden at placere sit tyggegummi på den ene målstolpe.
Aldrig tidligere havde hele nationen siddet foran fjernsynsapparaterne eller radiomodtagerne for at følge fodboldlandsholdet som denne tirsdag for 50 år siden. I Århus var der om aftenen mennesketomme gader, tomme biografer, sporvogne og restauranter. Bagerne fik deres kaffebrød udsolgt på rekordtid og på garnisonerne annullerede soldaterne deres nattegn og blev på kasernen for at overvære kampen.
Fra klokken 20.50 var der direkte transmission i radioen med Niels Christian Niels-Christiansen og Palle Holgersen ved mikrofonen. Fra klokken 20.55 var Gunnar 'Nu' Hansen så klar i fjernsynet direkte fra Rom
Situationen inden kampen var, at Danmark havde vundet holdets indledende pulje i OL-turneringen med sejre på 3-2 over Argentina, 2-1 over Polen og 3-1 over Tunesien. Den kun 18-årige Harald Nielsen havde gjort sig bemærket med fem scoringer. Nu ventede guldfavoritterne, statsamatørerne og boldartisterne fra Ungarn. De havde netop slået Frankrig med 7-0.
Blandt de få danskere på tilskuerpladserne til kampen på Stadio Flaminio i Rom var hele AGF's divisionshold, som netop var ankommet til Rom for primært at følge deres holdkammerater Henry From og Hans Christian Nielsen.
Inden kampen udviste ungarerne stor arrogance, da deres træner Lajos Baróti tillod sig den frækhed at snuppe 7 af de i alt 8 fodbolde, som arrangørerne havde stillet til rådighed til de to holds opvarmninger. De ungarske spillere løb rundt og varmede op - to og to - med en bold til hvert par, mens danskerne måtte varme op med en enkelt bold, der i øvrigt ikke for meget luft i. Dette intermezzo var med til at sætte de danske spillere ekstra op.
I omklædningsrummet var der ganske særligt stille inden kampen. Alle var nervøse, men det hjalp, da først DBU-formand Ebbe Schwartz og dernæst landstræner Arne Sørensen i korte taler gav spillerne kampmod. Arne Sørensen var så nervøs, at han ikke helt havde styr på indbyggertallet i Danmark, da han indgød spiller kampgejst med ordene: "Vi skal vinde. Tænk at der sidder hundrede millioner derhjemme og venter noget af jer."
Det danske landshold blev modtaget med kraftige klapsalver af de 15.000 tilskuere, blandt andet fordi holdet havde været den store overraskelse i turneringen.
Det var den erfarne engelske dommer Reginald Leafe, der skulle lede kampen, hvilket den danske forsvarsspiller Poul "Løve" Andersen var glad for, eftersom de italienske dommere ikke accepterede hans pågående facon med hårde ben- og kropstacklinger. Få måneder forinden havde Danmark i København noget overraskende slået Ungarn med 1-0, og i den kamp havde den ungarske wing Rakósi lavet en smule grin med Poul Andersen, hvilket "Løven" blev drillet med af holdkammeraterne. Poul Andersen lovede dog, at han nok skulle tage sig kærligt af Rakósi, og allerede efter fem minutters spil tørner de to spillere sammen, og da tågen lettede, lå ungareren på jorden, mens dommer Leafe forklarede "Løven", at han spillede for hårdt. Rakósi kom dog på benene og tog senere i kampen revanche.
Fra kampens start har danskerne greb om kampen, og spillet flyder i de skønneste kombinationer, mens de ungarske storfavoritter måbende ser til. Ungarns træner Baróti brøler vildt og inderligt sin utilfredshed ud til sine spilere. De var mere i boldbesiddelse under opvarmningen end nu under kampen!
Efter små 20 minutter kommer Danmark foran med 1-0 efter et klassisk angreb kreeret af Poul Pedersen, der afleverer til Henning Enoksen, som fra højre fløj sender en flad bold ind til alle drenges helt Harald Nielsen, der sikkert placerer bolden i netmaskerne. Danskerne fortsætter med at skabe chancer. Et forsøg fra Harald Nielsen reddes på målstregen, et skud fra Poul Pedersen klarer målmand Török med det yderste af neglene.
Ungarerne er også tæt på: Et kanonskud af stjernefrøet Flórián Albert redder anfører Poul Jensen med hovedet på målstregen, og han vakler efterfølgende groggy om, men bliver klar igen. Pausestillingen er 1-0. Aldrig før har et dansk landshold spillet bedre og vist så flot kombinationsspil.
I omklædningsrummet i pausen er man enige om, at et mål mere og ungarerne er knækket. Hjemme i Danmark var der i pausen i radioen og i fjernsynet ikke analyser og slowmotiongentagelser fra 1.-halvleg som i dag. I stedet var der transmission fra statsmiddagen på Christiansborg Slot med kong Frederiks og kongen af Thailands taler i anledning af statsbesøget.
I Rom indledes 2. halvleg med ungarerne i teten. De har flere nærgående forsøg, uden dog at kunne score. Så følger fem minutter, der afgør kampen: I det 67. minut slipper Henning Enoksen igennem ved baglinjen, men bliver stoppet af den ungarske back, der griber ham i trøjen.
Dommer Leafe dømmer straffespark og bliver angiveligt spyttet i hovedet af en ophidset ungarsk spiller, uden det dog får konsekvenser for den pågældende. Dommerstanden var ikke så nærtagende dengang.
Flemming Nielsen skal eksekvere fra 11-meter-pletten. Han tager tilløb, men bliver stoppet af dommer Leafe, der genner nogle ungarske spiller om på den rigtige side af stregerne. Nyt tilløb af Flemming Nielsen, der ender med at sende bolden et par meter ved siden af målet.
I stedet for 2-0 får ungarerne muligheden for at komme på 1-1 blot to minutter efter. Poul "Løve" Andersen fælder sin rival Rakósi i straffesparksfeltet, og der dømmes korrekt straffespark til Ungarn. Ungarns anfører Pál Várhidi, der har scoret på 32 straffespark i træk, skal sparke, og det er i dette øjeblik, at den sagnomspundne tyggegummi-redning skabes.
I sin bog "From klarer" beretter Henry From om situationen: "Dommeren lagde bolden til rette, og den ungarske centerhalf kom spadserende op ad banen. Han gik hen til bolden, rørte ved den med et selvsikkert smil og pustede sig selv op som en hane alene med alle hønsene. Jeg var rasende og dirrede af spænding, men tænkte: Han skal ikke få lov til at score. Da han løb frem mod bolden rakte jeg den ene hånd i vejret, gik et par skridt mod ham og spurgte dommeren, hvem der skulle sparke. Han pegede på Várhidi, som var stoppet i sit tilløb. Jeg vendte mig om, gik over til den ene målstang og satte mit tyggegummi på den. Så var jeg klar, men Várhidi var det ikke. Han sparkede, og jeg faldt lige ned i bolden. Min første tanke var at gå over og tage tyggegummiet af stolpen, men blev heldigvis klar over, at man ikke skal håne en falden modstander og sparkede bolden ud til Jørn Sørensen."
To minutter senere afgøres kampen i den anden ende, da Danmark øger til 2-0. Poul Pedersen afdribler elegant to ungarere og afleverer til Harald Nielsen, der fra baglinjen lægger den bagud til Henning Enoksen, der svinger det kolde højreben, og bolden sejler ind i trekanten.
Ungarerne er dog tæt på at komme tilbage i kampen og har et skud der rammer overliggeren, men herfra styrer de rødhvide begivenhederne. Da Reginald Leafe fløjter kampen af falder de danske spillere og træner Arne Sørensen hinanden om halsen. Mange græder åbenlyst af glæde, hvilket dengang var ret usædvanligt for mandlige sportsudøvere.
Selv DBU-formand Ebbe Schwartz kan ikke holde tårerne tilbage. Dybt bevæget siger han i omklædningsrummet efter kampen: "I har kastet glans over det lille Danmark. Jeg vil takke jer, ikke alene på DBU's vegne, men fra alt hvad der hedder dansk fodbold."
I nederlaget stund viser den ungarske træner Lajos Baróti storsind og lykønsker danskerne med ordene: "Det var fortjent. I var de bedste. Jeg har aldrig set noget lignende."
Spillerne og DBU-delegationen fejrede sejren med champagne på en lille fortovsrestaurant i en sidegade efterfulgt af en stor bøf i restauranten i den olympiske landsby. I Danmark registrerer gasværkerne klokken 23.00 - altså umiddelbart efter kampens afslutning - en betydelig stigning i gasforbruget, da husmødre sætter vand over til kaffe i de små hjem.
Kampen for 50 år siden har for altid har mejslet sig ind i DBU's historie. En hel nation havde fulgt med i begivenhederne og huskede kampen i resten af deres liv - ikke mindst på grund af Henry Froms tyggegummi, der samtidig udødeliggjorde AGF-målmanden og gjorde ham til den måske nok mest kendte AGF-spiller gennem tiderne.
Her kan man se eller gense den legendariske redning i et arkivklip fra DR: