Optimering af træningsmiljøet for børn & unge med ADHD

AGF Klubsamarbejde inviterer til oplæg

AGF Klubsamarbejde inviterer til et oplæg d. 17/04 kl. 19.00 - 21.00, som kan gøre dig klogere på, hvordan du håndterer børn og unge med ADHD i træningsmiljøet. 

Hvordan kan trænere og klubber skabe et mere støttende miljø gennem forståelse og tilpasning? Dette forsøger vi denne aften at gøre jer klogere på, ved dels at give noget konkret viden om ADHD, samt eksempler på konkrete tiltag. Oplægget afholdes af Bettina Hansen, som har mange års erfaring inden for området. 

Om Bettina

Jeg hedder Bettina Hansen og er 49 år.

Jeg er uddannet pædagog og har igennem de sidste 18 år arbejdet indenfor specialområdet. Jeg har arbejdet med børn/unge med svær ADHD og autisme på en døgninstitution og siden 2015 arbejdet i både offentligt og privat regi med udredning af børn og unge, samt givet vejledning til forældre og skoler efterfølgende i den pædagogiske tilgang, til børn/unge med disse udfordringer.

Aftenens program

19.00 - 19.15: Ankomst og hyggesnak i Caféen (Vi byder på en øl el. sodavand)

19.15 - 20.00: Oplæg v. Bettina Hansen

20.00 - 20.10: Pause

20.10 - 21.00: Spørgsmål og eksempler fra praksis mellem oplægsholder og deltagere

 

Tilmelding

  • Send en mail til [email protected] m. navn + klub og rolle. 
  • Vi har plads til 50 deltagere