Kampe

SønderjyskE venter i næste pokal-runde

AF: AGF - 24. september 2021

SønderjyskE venter i næste pokalrunde - og på mandag!

Efter gårsdagens sejr over BK Frem i Sydbank Pokalen blev der trukket lod til næste runde (4. runde) i pokalturneringen. Og her kom der sønderjysk modstand op, da der stod SønderjyskE udfor vores næste pokal-modstander.

Pudsigt nok møder vi SønderjyskE allerede på mandag hjemme i Ceres Park. Men nu får vi altså en ekstra kamp mod sønderjyderne med i sæsonen, når vi tørner sammen i Sydbank Pokalen. Det sker i uge 43 og kampen spilles hjemme i Ceres Park.

Vi har en gang tidligere mødt SønderjyskE i Sydbank Pokalen. Det var i kvartfinalen i 2016, hvor vi vandt og jo endte i finalen. Så lad os bare gentage det i år.

Den her gang gælder det 4. runde, der også kaldes 1/8 delsfinalerne. Lige så snart vi kender kamptidspunkt, skal vi naturligvis nok fortælle mere om den kommende pokalkamp i Aarhus.

Men altså allerede mandag møder vi SønderjyskE i Ceres Park. Køb billet til den kamp her >>>

Koncernpartnere

+