3F Superliga

SønderjyskE venter i fødselsdagskamp

AF: AGF - 25. september 2021

Nedtællingen er startet til mandag, hvor vi tager i mod SønderjyskE i Ceres Park.

Mandag runder vi 3F Superligaens runde 10 af med en kamp mod SønderjyskE i Ceres Park, hvor vi fejrer klubbens 141 års fødselsdag - blandt andet med et gratis kagebord i AL Bank Fanzonen og en hyldest af vores ældste medlemmer i AGF af 1880.

Når kagen er spist og fløjten lyder, så venter SønderjyskE inde på banen på Ceres Park - et hold, vi før i tiden har bøvlet en del med, men som vi i de senere år har fundet opskriften til sejr i mod.

Således er vi ubesejret i de seneste 11 liga-kampe mod SønderjyskE med syv sejre og fire uafgjorte, og i syv ud af de 11 kampe har vi holdt et clean sheet. Formår vi i øvrigt det igen på mandag vil det være fjerde clean sheet i streg og første gang siden sensommeren 2019, at vi holder nullet i fire kampe i træk.

Seneste kamp mod SønderjyskE var i Ceres Park under Corona, da vi i februar vandt 2-0 på et tilskuertomt stadion. Sådan bliver det ikke mandag, hvor vi håber på mange fans på lægterne til endnu en spændende kamp.

Se højdepunkter fra det seneste møde her:



SønderjyskE kommer til Aarhus med en frisk sejr i bagagen efter de vandt hjemme mod Brøndby 1-0 i seneste runde. Det var deres første sejr i sæsonen og den placerer SønderjyskE på en 11. plads med otte point – kun et færre end os. Så der er uhyre værdifulde point på spil på mandag.

Så kom i Ceres Park og støt holdet frem mod en ny sejr. Opbakningen har været forrygende på hjemmebane i denne sæson. Lad os fortsætte det mandag aften, når vi skal fejre AGF’s 141 år.

Find billetter til kampen her >>>

Koncernpartnere

+