Kampe

Exit Europa

AF: AGF / Foto: Allan Samsøe/Sportsphotos.dk - 29. juli 2021

Vi formåede torsdag aften ikke at få vendt et nederlag til samlet sejr mod Larne FC.

Opgaven var klar for AGF-herreholdet torsdag aften. Der skulle en sejr til, hvis vi skulle drømme om at gå videre til tredje kvalifikationsrunde af dette års UEFA Conference League. Det var realiteterne efter vi som bekendt tabte første kamp i 2. runde mod Larne FC med 2-1.

Så det var ud over stepperne denne aften i Ceres Park, der startede med regnvejr over Kongelunden. Efter blot fem minutter fik Albert Grønbæk en fin mulighed på et frispark en håndfuld mesters penge fra gæsternes felt, som han flot sendte afsted. Men som desværre blev reddet. Det gode forsøg var et signal til et pres fra gutterne, der fik skabt flere - for værterne - farlige situationer i eller omkring deres felt. Og vi var tydeligvis indstillet opgaven; at få scoret, så vi kunne komme tilbage i kampen for en plads i næste runde.



Men det handlede naturligvis også om at være påpasselige bagtil, så opgaven ikke skulle blive endnu sværere end den var. Og Larne lurede hele tiden på omstillinger i vores højre pres og megen boldbesiddelse. Men også det klarede vi fint i kampens indledning, hvor især Frederik Tinagager og Yann Bisseck var mænd for nogen gode aktioner. Og i de tilfælde, hvor Larne så kom igennem var Jesper Hansen vanen tro en sikker sidst skanse.

Men så efter en lille halv time gjorde vi tingende unødigt mere vanskeligt for os selv, da Jon Thorsteinsson faldt i feltet og fik en advarsel for film. Og da det var hans anden advarsel blev den vekslet til en udvisning. Så fra en ellers god indledning på kampen til en helt ny situation med en mand nede i en time i en kamp, hvor vi altså skulle op og finde mål.

Kort efter var vi dog tæt på netop det, da Dawid Kurminowski blev spillet flot igennem af Olsen. Men Larnes målmand reddede en ellers god chance. Og trods den frustrerende situation med udvisningen, så lod AGF-holdet sig ikke slå ud og forsøgte fortsat at skabe chancer. Men uden vi kunne nedbryde gæsternes defensiv, der for det meste bestod af 10 mand og en målmand, som kæmpede for klub og fædreland.

Men så - lige inden pausen skete det, der ikke måtte ske. Larne FC kom igennem og fik scoret ved Ronan Hale, der blev spillet fri foran Jesper Hansens mål, hvor Ronan Hale satte bolden i mål - stik mod spil og chancer. En meget våd klud at gå i omklædningen med, da dommeren kort efter fløjtede til pause.



2. halvleg
Men det var bare ud og kæmpe videre. Og det gjorde Albert Grønbæk fra kanten, hvor vores unge spiller var livlig fra anden halvlegs indledning og flere gange fik skabt nogen gode situationer. Men uden det gav mål.

Det gjorde det heller ikke, da Munksgaard lagde et godt indlæg ind, som lige manglede en centimeter fra at ramme en AGF’er i en gunstig position.

I Nordirland viste Larne FC sig som et hurtigt spillende hold og de kvaliteter havde de taget med til Aarhus, når de fik chancen på omstillinger, hvor de nordirske offensive spillere et par gange fik Ceres Park til at holde vejret.

Samtidig var gæsterne gode til at få spillet afbrudt og udnytte pauserne til at skabe en urytmisk kamp som vi ikke befandt os så godt med. Så sådan gik tiden i anden halvleg - os mest på bolden, men uden at skabe de rigtig store chancer. Og Larne FC - som med målet havde fundet en ekstra ild - kæmpede det bedste de havde lært - og de gjorde det virkelig svært for vores hold, der så samtidig ikke formåede at skabt nok chancer.

Men så efter 72 minutter spillet tog en Larne-spiller bolden med hånden i eget felt og vi fik straffespark. Her var Patrick Olsen sikkerheden selv og scorede til 1-1. Og så var pludselig håb igen. Et mål mere - og det hele var lige.

Kort efter fik Gift Links muligheden for at score det mål, men hans skud blev reddet. Kort efter fik også Albert Grønbæk chancen ved et frispark tæt på Nordirernes felt. Men bolden røg i muren.

Og det var vitterligt en rød mur som gæsterne fik bygget sig foran deres eget mål i kampens slutning. Så vi havde svært ved at få skabt chancer til det vigtige mål nummer to, der kunne bringe kampen i forlænget spilletid.

Og trods et meget tungt pres og flere muligheder formåede vi desværre ikke at få scoret mere og er dermed ude af dette års Europa Cup med et samlet nederlag på en frustrerende, intens, dramatisk og altså i sidste ende også en trist aften i Ceres Park.

Kampfakta - Returkamp i UEFA Conference League - 2. Runde
AGF-Larne FC (1. kamp: 1-2)
1-1 (0-1)
45’ 0-1: Ronan Hale
73’ 1-1: Patrick Olsen (Str.)

Larne FC videre til tredje runde med en samlet 3-2 sejr

Advarsler: AGF: Jon Thorsteinsson (x2 og udvisning), Albert Grønbæk
Larne FC: Jef Hughes, Rohan Ferguson, Joshua Robinson, Ronan Hale.

Tilskuere i Ceres Park: 5.170

AGF: Jesper Hansen, Alexander Munksgaard (60’ Anthony D'Alberto) Frederik Tingager (87’ Thomas T. Kristensen), Yann Bisseck, Oliver Lund (69' Alex Gersbach), Nicolai Poulsen, Patrick Olsen, Albert Grønbæk, Gift Links, Jon Thorsteinsson, Dawid Kurminowsk (69' Alexander Ammitzbøll )

Kampen i tal på UEFA.com

Koncernpartnere

+