21.06.2023 07:00

AGF’s hjemmebanetrøje for 2023/2024 er landet.

Det startede for mere end 100 år siden, da gode venner af AGF i 1921 forærede klubben nye spilledragter.

De var hvide - angiveligt efter inspiration fra Tottenham, som en gruppe AGF’ere havde besøgt i London. Siden har vi spillet i hvidt hjemme i Aarhus.  

Det gør vi naturligvis også i den kommende sæson i en ny hjemmebanetrøje, der nu er klar. Trøjen er en hyldest til vores historie og især til 1980’erne, hvor der var kartoffelkur og oliekrise, men der var stadig glæde om søndagen, når AGF spillede.  
 


Efter vi vandt det danske mesterskab i 1986 skiftede vi til en trøje med vinkler i stoffet inspireret af Hummels vinkler. Som reflekser lyste de om kap med spillere som Marc Rieper, John Stampe, Bjørn Kristensen og Lars Lundkvist.

Det var en tid lige så lys som farven på trøjen med medaljer i 1987 og pokalsejr samme år og igen i 1988, hvor trøjen blev ikonisk i dansk fodbold og blandt AGF’s tilhængere.

Nu vender stoffet med de reflekterende vinkler tilbage i den nye trøje til 2023/2024 sæsonen, der er en hyldest til de store hold som prægede AGF og dansk fodbold i slutningen af 1980’erne.

På tærsklen til en ny tid med spirende optimisme satte vores hold og spillere et stort aftryk på Aarhus og dansk fodbold i den periode. Det er værd at mindes, og det gør vi med den nye trøje.  
 


Den nye trøje markerer også, at vi nu har spillet i den samme farve i over 100 år. Fra sommeren 1921 var AGF’s hjemmebanedragt nemlig med hvid trøje og blå shorts. Og sådan har det været siden, og den nye trøje er et moderne bud på en hvid AGF-trøje i samme minimalistiske udtryk som 80’ernes trøje.

Dog finder man en smuk hilsen i et kaligrafisk tryk af Ceres Park i nakken, ligesom Aarhus naturligvis også er at finde bag på trøjen.  
 
AGF’s nye hjemmebane trøje er at finde i AGF Fanshoppen fra den 6. juni kl. 13 og online lige her >>>>