OPFORDRING: TAG HALSTØRKLÆDET MED I MORGEN

18.03.2023 11:53

Tag halstørklædet med til OB-kampen og lad os igen sammen gøre Ceres Park endnu smukkere inden kampstart.

Søndg vil gerne se jeres AGF-halstørklæder. For her forsøger de stemningsskabende fans igen at fortsætte den flotte nye visuel opbakning til ”Malaga” inden kampen.

Her synger hele Ceres Park af hjertens lyst, når vi traditionen tro hører Malaga inden kampen. I efteråret og i de to første kampe er Samlet for Aarhus på stemningsafsnittet startet en ny god tradition med at få halstørklædet i luften, når Malaga ruller og vi lukker vores øjne i Aarhus.

Derfor opfordrer Samlet for Aarhus og AGF's fankoordinator igen alle der kommer til kampen mod OB til at medbringe sit GF-halstørklæde og så løfte det over hovedet, når Malaga afsynges inden kampen og meget gerne igen, når spillerne løber på ind på Ceres Park - ligesom det så smukt blev gjort mod AC Horsens i seneste hjemmekamp.

Det er en opfordring vi gerne giver videre, så vi sammen skabe en smuk kulisse på Ceres Park - uanset om det er fra familieafsnittet, Ceres Tribunen eller stemningsafsnittet.

Så grib halstørklædet med i morgen til kampen mod OB - har du to, så tag gerne et med til sidemanden. Og mangler man et halstørklæde, så er AGF Fanshoppen klar med løsningen.

Vi glæder os til at se mange halstørklæder på Ceres Park i aften.