Merchandise-assistent søges til AGF Fanshop

Vil du med på holdkortet på byens hold? Har du erfaring fra detailbranchen og er du passioneret for at yde den bedste service hver dag? Er du tilmed struktureret, nysgerrig og klar på en udfordring, så kan du nu komme med på byens hold og blive AGF’s nye Merchandise-assistent.

Vi søger en ny holdspiller, der kan være med til at fortsætte den fine vækst vi oplever på vores merchandise. Som Merchandise-assistent skal du være med til at tage vores Fanshop til det næste niveau og du får en vigtig rolle i vores arbejde med at udvide, udvikle og tilpasse vores sortiment.

Vi har en travl hverdag, så du skal kunne lide at løbe hurtigt og nyde den store aktivitet, der er både til hverdag og i forbindelse med vores kampe. Dine opgaver er mangeartede - du skal være glad for opgaverne i butikken, men også for at pakke web-ordrer, yde kundeservice, udvikle produkter, assistere med indkøb - for bare at nævne nogle få af de opgaver, der venter på dig.


Profil

Du skal være både ihærdig og selvstændig som person. Dit engagement og din vilje til at ville lykkedes skal være blandt dine drivere. Og så ser vi meget gerne, at du:

- Har erfaring fra detailbranchen
- Elsker at ”være i marken” og at du har en uddannelse i en tøjbutik eller lignende
- Har flair for indkøb
- Har kendskab til drift og udvikling af webshops
- Har styr på tal og kende til budgetter
- Er iderig og nysgerrig
- Har et naturligt servicegen - god service er dit brændstof
- Er resultatorienteret

Med din energi skal du være med til at udvikle AGF og vores Fanshop. Du skal være positiv, udadvendt og pligtopfyldende. Du har sans for den gode kundeoplevelse, for at lave en flot og præsentabel butik og så skal du have en fleksibel tilgang, til både dine arbejdsopgaver og dine arbejdstider.

Hvad kan vi tilbyde dig?

Vi kan tilbyde dig et interessant, udfordrende og spændende job i en ung og dynamisk organisation med høje ambitioner. Du vil blive en del af hele AGF organisationen og af et fast Fanshop-team.

Du bliver en vigtig holdspiller i vores strategi om at udvikle Fanshoppen og merchandiseområdet, og du får et stort ansvar i den daglige drift og en lige så stor kontaktflade til vores mange timeansatte.

Lønnen vil matche dine kvalifikationer og vi tilbyder desuden også gode personalegoder. Vi gennemfører samtaler løbende, så hold dig endelig ikke tilbage med din ansøgning.

Send din ansøgning til Rasmus Kjær på rkn@agf-as.dk.

KONCERNPARTNERE
+